Home Nyheder Flybusser med el-drift på vej

Flybusser med el-drift på vej

0
SHARE

elbussSvenske Flygbussarna har præsenteret en el-bus fra hollandske Ebusco, som har produceret 300 eksemplarer af typen og har gjort erfaringer gennem 30 millioner kilometer i Kina.

Bussen drives af 1,8 tons tunge  lithium-jernfosfat batterier på 247 kWh som sidder over bagakslen, hvor motoren også ligger. Den oplades på 2,5 timer ved 250 Ampere. Er ladestrømmen blot 63 ampere varer det 10-12 timer.

Motoren er på 150 kW eller omkring 200 hk, hvilket er nok til bytrafik, hvor den er klart hurtigere end en almindelig dieselbus, skriver travelreport.se.

Bussen koster omkring tre millioner kroner – en lille million kroner mere end en dieselbus. Den bruger strøm for godt to kroner pr. kilometer og heri er inkluderet en batterigaranti, som sikrer gratis udskiftning når batterikapaciteten falder under 80% af den oprindelige kapacitet.

Det er nu hensigten at teste bussen på flere strækninger – blandt andet mellem Stockholm og Arlanda.