Home Nyheder Flyansatte presses ud i skattesnyd

Flyansatte presses ud i skattesnyd

1
SHARE

Ifølge formand i Flybranchens Personaleunion, Thilde Waast, hyres personalet uden rettigheder gennem skattelyselskaber og efter alt at dømme involveret i skattesnyd, skriver politiken.dk.

 

I den forbindelse nævnes Primera Air, som blandt andet flyver for Bravo Tours. Flyselskabet lejer en del af personalet gennem et skuffeselskab på Guernsey, som fastholder, at man ikke har oplysningspligt til skattemyndighederne.

Chefkonsulent i Skats afdeling for økonomisk kriminalitet, Peter Nørregaard, kender modellen, som han mener er i vækst. Tidligere modeller har vist, at nogle selskaber ikke indeholder A-skat og systemet er i Skats søgelys.

 

I en anden model presses de ansatte til at oprette proforma selskaber, hvorfra de hyres på kontrakt af skuffeselskaber, som efter alt at dømme kontrolleres af flyselskaberne. På den måde spares udgifter til pension, løn under sygdom og ferie, og personalet kan fyres med dags varsel.

Hos Ryanair er 62% af de 5.500 kabineansatte ansat på vilkår uden basale rettigheder og for piloterne er der tale om 72%, viser selskabets seneste regnskab.

Norwegian åbnede sidste år en base i Helsingfors, hvor man lejer personale gennem et bureau i Estland. Det betyder klart ringere vilkår end hvis de var ansat som deres kolleger i Skandinavien.

Adm. direktør Jon Karl Olafsson fra Primera Air bekræfter, at man hyrer personale via Guernsey, men han afviser, at der er tale om skattesnyd.

Ifølge kommunikationsdirektør i Norwegian, Anne-Sissel Skånvik, benytter det norske lavprisselskab lejet personale for at spare personaleomkostninger og få større fleksibilitet.

Ryanair har ikke svaret.

Skrevet af Flemming Juul

1 COMMENT

  1. Kære kunder, velkommen til en del af virkeligheden bag de billige flybilletter.
    En smule moral burde være nok til at fravælge de nævnte selskaber. Det er hvis den sunde fornuft ikke allerede har gjort at man vælger andre alternativer

Comments are closed.