Home Nyheder Flest kør-selv-ferier til Italien

Flest kør-selv-ferier til Italien

0
SHARE

autobahn køerItalien er fortsat danskernes favoritdestination, når ferietypen hedder kør-selv. På andenpladsen kommer Frankrig, mens Tyskland er på tredjepladsen.

I næste uge skydes den helt store rejseweekend i gang. Det betyder, at tusinder af danske familier kører på kør-selv-ferie.

For 53% går turen til støvlelandet. Dermed indtager Italien igen i år pladsen som danskernes favorit kør-selv-destination, viser tal fra FDM travel, som hvert år sender mere end 50.000 rejsende afsted på kør-selv-ferie.

”Danskerne har en lang tradition for Italien. Det gælder smagsoplevelser med mad og vine, men også kultur og vejr passer godt ind i danskernes feriepræferencer. Ikke mindst spiller det en stor rolle, at køreafstanden er rimelig,” siger adm. direktør i FDM travel, Anders Iversen.

Anslået vælger 300.000 danskere hvert år at tage bilen på ferie. På andenpladsen over favoritdestinationer ligger Frankrig, som 20% tager til fulgt af Tyskland med 10%).

På fjerdepladsen finder man Østrig, mens Kroatien er på femtepladsen. Særligt sidstnævnte er i stærk vækst.