Home Nyheder Flere jyder flyver fra Hamborg

Flere jyder flyver fra Hamborg

1
SHARE

Terminals/Vorfeld/JetsLavere priser og et stort udbud får i stigende grad danskere til at bruge udenlandske lufthavne. Især Hamborg lufthavn er populær. Sidste år valgte 250.000 danskere den nordtyske lufthavn – en stigning på 13,5% fra 2013.

Ifølge en undersøgelse, FDM travel har foretaget, svarer hver anden, at de vil rejse fra en udenlandsk lufthavn, hvis der er penge at spare, mens bedre og flere flyafgange kan lokke hver fjerde.

”Mange sammensætter og booker i dag selv deres ferie i stedet for at købe en pakkerejse. Her har Hamburg Airport et stort udbud og lave priser, hvilket gør den attraktiv for mange. Derfor overrasker det os heller ikke, at så mange danskere rejser ud derfra,” siger adm. direktør i FDM travel Jan Lockhart.

Mere end 62% af de adspurgte i region Syddanmark svarer, at de er villige til at flyve fra en udenlandsk lufthavn, hvis der er noget at spare. I Midtjylland er det godt 55%.

”Med over 12.000 parkeringspladser og priser for langtidsparkering, som er væsentligt lavere end i Danmark, gør Hamborg lufthavn det bekvemt at tage bilen. Kommer man med tog, nås lufthavnen på 25 minutter fra Hamborg hovedbanegård,” siger Jan Lockhart.

1 COMMENT

Comments are closed.