Home Nyheder Fire millioner EuroBonus-medlemmer

Fire millioner EuroBonus-medlemmer

2
SHARE

EuroBonus-cardsFor to år siden startede SAS et udviklingsarbejde for at opgradere loyalitetsprogrammet SAS Eurobonus. Siden er medlemstallet steget støt.  Hver måned er 50.000 nye medlemmer kommet til.

EuroBonus har udviklet sig fra et flybonusprogram til et bredt loyalitetsprogram, hvor antallet af samarbejdspartnere hele tiden vokser.

Medlem nummer fire millioner blev Stig Christiansen fra Norge. I præmie fik han 200.000 EuroBonus point, hvilket eksempelvis rækker til en returflyvning på SAS Business til New York for to personer.

Med EuroBonus kan man tjene point på køb af flyrejser, hotel og udlejningsbiler, på banktjenester og shopping og samtidig få fordele, som gør rejsen enklere og bedre.

EuroBonus har niveauerne Basis, Sølv, Guld og Diamant, og flere når højere niveauer, hvilket giver større fordele.

”De seneste år er tilfredsheden hos medlemmerne steget, og programmet anvendes flittigt. Antallet af rejser, som købes med bonuspoint, er steget med 20%”, siger kommerciel direktør Eivind Roald.

Af SAS indtægter kommer ca. 50% fra EuroBonus-medlemmer.

2 COMMENTS

  1. Ja disse Bonus programmer er lige så latterlige som kuponer i supermarkeder som man ser det i udlandet, utroligt at mange højtuddannede og lønnede ditto lader sig imponere af det.

  2. Tjah, CPH har som sædvanligt ikke den fjerneste ide om hvad han skriver om.
    Hold du dig til at flyve Ryanair og Norwegian.Så behøver du ikke at bekymre dig om div. bonusprogrammer.

Comments are closed.