Home Nyheder Finnair-stewardesser advarer SAS-kolleger

Finnair-stewardesser advarer SAS-kolleger

0
SHARE

finnair-stewardesse.JPGDet er nu syv år siden, Finnair sidst ansatte finsk kabinepersonale og selskabets planer om outsourcing af vil komme til at smitte af på SAS, advarer det finske kabinepersonale.

I løbet af de syv år har det finske kabinepersonale fået 400 nye kolleger fra Asien, 50 fra Spanien og 20 amerikanere, som får mindre i løn, skriver avisen.dk.

Nu har Finnair vedtaget en spareplan, som skal fjerne små 90.000 kroner af den gennemsnitlige årsløn pr. kabinemedarbejder gennem outsourcing. Det forventes at medføre 540 finske afskedigelser.

Hvis Finnair får held med planen, risikerer ansatte i SAS også at blive afløst af billige asiater, lyder advarslen fra Anu Hietala fra den finske fagforening for kabinepersonale.

Lavprisselskaber som Ryanair og Norwegian har på få år dumpet priserne, blandt andet ved brug af kreative ansættelsesmodeller, hvor personale hyres gennem underselskaber i lande, hvor lønningerne er lave.

Med Finnair i samme spor, skaber ny dynamik i konkurrencen mellem flyselskaberne, mener Lars Wigelstorp Andersen, SAS-direktør for public affairs: “Det er første gang, vi ser et traditionelt, nationalt selskab outsource sit flyvende personale. Det er et selskab, der er direkte sammenligneligt med os. Det er bekymrende, at det nu breder sig i den dimension.”

På trods af flere spareplaner ligger SAS stadig i toppen for europæiske flyselskaber med hensyn til lønomkostninger. I 2012 måtte SAS-medarbejderne acceptere en lønnedgang på 15% og reduktion af mandskabet fra 15.000 til 9.000.

“Vi har en forpligtelse til at få selskabet til at overleve, og hvis den eneste mulighed er at gå samme vej som vores konkurrenter, er det jo det, vi bliver nødt til at gøre,” siger SAS-direktøren.

Både SAS og Dansk Industri opfordrer til akut politisk handling.