Home Nyheder Finnair øger fortsat på Asien

Finnair øger fortsat på Asien

0
SHARE

Hidtil i år har 1.369.549 passagerer fløjet via Helsingfors til Asien. Det er 139.000 flere end i samme periode 2010. Helsingfors beholder dermed sin position som Nordeuropas største gateway til Asien og Europas næststørste til Japan og Hong Kong, skriver travelreport.se.

 

Finavias statistik fra januar til november viser Seoul +24%, Hong Kong +24%, Indien +7%, Bangkok +7% og Japan +6%.

 

For 23 år siden åbnede Finnair som det første vesteuropæiske flyselskab en nonstop rute mellem Helsingfors og Peking. I dag flyver selskabet 26 gange om ugen til Peking, Shanghai og Hong Kong. Den 9. maj næste år bliver Finnair det første vesteuropæiske flyselskab med fire nonstop flyvninger om ugen til millionbyen og industricentret Chongqing i Kina.

Skrevet af Flemming Juul