Home Nyheder Ferien er blevet mere social

Ferien er blevet mere social

0
SHARE

apolloApollos rejsende deler oplevelser med andre rejsende og spørger dem, der selv har boet på hotellet om detaljer, der betyder noget for netop den enkeltes rejse.

I takt med, at alt er blevet mere socialt, er der stigende behov for at spørge andre til råds, inden rejsen bestilles. ”Kunde til kunde” er blevet vigtigere end nogensinde, lyder det fra Apollo.

En rejseudbyder kan ikke lave hotelbeskrivelser ned til enhver detalje, og derfor kan det være rart at stille en tidligere gæst på et hotel de specifikke spørgsmål, som man måtte brænde inde med, inden man lægger sig fast på et hotel.
Samarbejdet med det sociale anmeldelsesværktøj Reevoo.com har vist sig at være kærkomment for gæsterne. Her kan rejsende via Apollos hjemmeside stille spørgsmål til andre, som tidligere har boet på det enkelte hotel. Og det bliver flittigt brugt. Det seneste år er der blevet stillet 3.000 spørgsmål fra den ene kunde til den anden.

”Mange af de spørgsmål, som rejsende har, er meget specifikke. Det er jo individuelt, hvad man lægger vægt på, når man skal vælge hotel, og det forsøger vi at imødekomme,” forklarer Glenn Bisgaard, kommunikationschef hos Apollo.

”Med dette værktøj har vi valgt at trække gardinerne helt til side. Alle anmeldelser og kommentarer er frit tilgængelige, så alle kan se, hvad der bliver skrevet. Det er en helt transparent tilgang med gennemsigtighed for kunderne – og i øvrigt for os, som udbyder, som også bruger det til at sikre, at vores kunder får det bedst mulige produkt.”

Alle Apollos charterrejsende har mulighed for at anmelde hotellet og ferien via et spørgeskema efter endt rejse.