Home Nyheder Færre unge tager sabbatår

Færre unge tager sabbatår

0
SHARE

jysk rejsebureauDer har de seneste år været politisk fokus på at få unge hurtigere gennem uddannelsen. Det afspejler sig i statistikken over, hvor mange der tager sabbatår inden en videregående uddannelse, viser en undersøgelse fra Kraka fra sept. 2015.

Andelen af unge, der starter deres første videregående uddannelse senest to år efter færdiggørelsen af den gymnasiale uddannelse var i 2013 75% mod ca. 40% i starten af 1990’erne, viser Krakas undersøgelse.

Hos Jysk Rejsebureau er andelen af kunder mellem 18 og 24 år i perioden 2011 – 2015 dog steget med 78%.

”Selv om færre tager sabbatår, er der en kraftig stigning i antallet af unge, der prioriterer at komme ud at mærke verden på kortere ferier inden de sætter sig til rette i en videregående uddannelse. Det er som om, de unge ser en dannelsesrejse som en del af deres ’livsuddannelse’, mener Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau.

Grupperejser for unge er bl.a. blevet meget populære. Her rejser man fleksibelt og trygt på samme tid.

”Jeg tror, de unge er blevet mere fokuserede på, hvad de bruger deres tid til. Vi har f.eks. grupperejser for unge over sommeren, så de ikke nødvendigvis skal bruge sabbattid på rejsen, fortæller Niels Amstrup.

Krakas undersøgelse viser i øvrigt, at gennemførelsesprocenten er 10 procentpoint højere for de unge, der holder et eller to sabbatår inden den videregående uddannelse.