Home Nyheder Færre udenlandske overnatninger

Færre udenlandske overnatninger

0
SHARE

sommerhusFra januar til og med april er der registreret 1,7% færre udenlandske overnatninger svarende til 57.000 end i samme periode sidste år.

Det er igen manglende tyske overnatninger, der vejer tungt med et negativt resultat på 4,9%, men også Norge er med til at trække resultatet ned med en tilbagegang på 7,6%. Til gengæld går Sverige frem med 7,2% og Storbritannien med 6,4%, mens vækstmarkederne Rusland og Kina har vækstrater på henholdsvis 21,5 og 56%.

Hotellerne havde en fremgang på 2,9% på udenlandske overnatninger, men feriehusene tegner et negativt billede med en tilbagegang på 4,4%.

Indtil videre har de udenlandske gæster lejet 4,7% færre hus-uger i årets fire første måneder end sidste år, og heller ikke fremadrettet er der vækst at spore. Antallet af de foreløbigt bookede hus-uger fra april og frem viser, at der er booket 2,8% eller 6.200 færre hus-uger resten af året. Igen trækker tyskerne det samlede resultat og prognosen i minus.

Sidst i juni gennemfører VisitDenmark et fremstød i Aachen i forbindelse med World Equestrian Festival. 400.000 besøgende forventes at gæste det internationale ridestævne, hvor en række danske virksomheder og organisationer præsenterer det bedste af Danmark.

Aachen ligger i Nordrhein-Westfalen, som først holder deres sommerferie i august, den store udenlandske måned i feriehusene, hvor danskerne er rejst hjem.