Home Nyheder Fælles Øresundsadministration

Fælles Øresundsadministration

0
SHARE
Sophie Hæstorp Andersen
Sophie Hæstorp Andersen

Copenhagen Capacity etablerer et fælles servicecenter sammen med Øresundskomiteen og Wonderful Copenhagen.

Den praktiske administration slås sammen og klares rent organisatorisk hos Copenhagen Capacity. Det fremgår af referat fra Øresundskomiteens ledelsesmøde.

Det fælles servicecenter skal tage sig af økonomi, IT, administration og personalespørgsmål for både Øresundskomiteen, Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Beslutningen gælder dog ikke Øresundskomiteens fremtidige omdannelse til Greater Copenhagen and Skåne Committee eftersom omdannelsen endnu ikke er klarlagt.

Ifølge Øresundskomiteens leder og Region Hovestadens formand Sophie Hæstorp Andersen omfatter samarbejdet udelukkende den praktiske administration. Beslutninger og økonomisk styring bliver hos de tre organisationer.

Det fælles servicecenter lettes ved, at Øresundskomiteen, Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity deler kontorlokaler i Nørregade i det indre København. Copenhagen Capacity er den danske hovedstadsregions erhvervsorganisation, som skal fremme investeringer og erhvervsudvikling, skriver News Øresund.