Home Nyheder Fremgang for NOVASOL og Dansommer

Fremgang for NOVASOL og Dansommer

0
SHARE

Det er blot et par uger siden, at NOVASOL og Dansommer sendte deres katalog for næste år på gaden. Alligevel kan de allerede nu notere en øget udlejning i første udlejningsperiode af 2006 i forhold til samme periode i 2005 ­ et år, hvor udlejerne i feriehusbranchen har været trængt af en vigende tysk efterspørgsel.
Oven på en lidt skidt sæson i 2005 er der nu gode udsigter for udlejningen af danske sommerhuse igen. Således tegner der sig et positivt billede for den første udlejningsperiode af 2006 både hos NOVASOL og Dansommer. Det sker, efter at de to feriehusudlejere har sendt deres katalog for næste år på gaden. Skønt kataloget først lige er kommet ud i november, har NOVASOL og Dansommer allerede nu udlejet 2 procent flere feriehuse, end de gjorde i samme udlejningsperiode i 2005.
Dette års negative resultat for udlejningen af danske sommerhuse skyldes først og fremmest den økonomiske og politiske usikkerhed i Tyskland. Ikke desto mindre har NOVASOL og Dansommer, der tilsammen udlejer mere end hvert tredje sommerhus i Danmark, netop øget deres markedsføringsaktiviteter i Tyskland her i efteråret. ²Vi ser de første positive resultater for 2006 som en god første runde i kampen om de tyske gæsters gunst. Men der er mange runder endnu. En af de vanskelige perioder bliver juni måned, når der afholdes VM i fodbold i Tyskland. Under VM tilbyder vi derfor vore gæster særligt fordelagtige priser, fortæller Bernd Muckenschnabel, der overtog posten som administrerende direktør i NOVASOL A/S i slutningen af november.

Skrevet af