Home Nyheder Frankfurt Airport er ude af bud-runden om Budapest Airport

Frankfurt Airport er ude af bud-runden om Budapest Airport

0
SHARE

Tidligere var Københavns Lufthavne blandt de interesserede, der af den ungarske stat var blevet bedt om at komme med et endeligt bud på Budapest Airport.
Men da Macquarie Airports offentliggjorde et købstilbud på Københavns Lufthavne i oktober, valgte man at trække sig fra budprocessen. Tirsdag siger en kilde til nyhedsbureauet Reuters, at også Fraport – selskabet bag lufthavnen i Frankfurt – er ude af budprocessen. Enten Britiske BAA eller tyske Hochtief forventes nu at blive valgt til at købe andelen på 75 pct. minus én aktie i Ungarns største internationale lufthavn. Ifølge Reuters’ oplysninger er britiske BAA favorit til at løbe med den kontrollerende andel i lufthavnen, der vurderes til at ligge op mod 2 mia. dollar.
Offentliggørelsen af, hvem der køber lufthavnen, sker omkring d. 8. december.

Skrevet af