Home Nyheder CPH bedømt som Europas 8. bedste lufthavn

CPH bedømt som Europas 8. bedste lufthavn

0
SHARE


Københavns Lufthavn er den 8. bedste lufthavn i Europa. Det konkluderer passagererne i en stor international undersøgelse. ”Vi er forvænt med, at passagererne bedømmer os som Europas bedste. Årets resultat kommer ikke bag på os, for lufthavnens serviceniveau var ikke tilfredsstillende i 2006,” siger lufthavnens adm. direktør Niels Boserup, der nu har iværksat en række initiativer for at løfte serviceniveauet i lufthavnen.

Undersøgelsen, Airport Service Quality (ASQ), bedømmer i alt 41 lufthavne i Europa. ”Vi ligger fortsat højt i Europa, og er samtidig den bedst placerede lufthavn i Skandinavien. Men ambitionerne rækker højere. Siden sidste sommer har vi iværksat omfattende ombygninger og forbedringer af lufthavnens fysiske rammer, og vi har taget initiativ til – i samarbejde med flyselskaberne – at løfte det samlede serviceniveau,” siger adm. direktør Niels Boserup.

For at øge tilfredsheden hos passagererne i Københavns Lufthavn, kræves der kortere ventetider ved både check-in, security og bagageudleveringen. Københavns Lufthavne har ansvaret for security, mens flyselskaberne har ansvar for check-in og bagageudleveringen.
“Fra lufthavnens side har vi besluttet, at ingen passagerer fremover må vente mere end 20 minutter ved sikkerhedskontrollen. Vi så gerne, at flyselskaberne indførte lignende målsætninger for maksimale ventetider ved check-in og bagageudlevering, og vi oplever i øjeblikket et meget positivt samspil med flyselskaberne om dette, så vi håber at få en aftale på plads med flyselskaberne inden sommer,” siger Niels Boserup.

Skrevet af