Home Nyheder Busselskab tager konkurrence med ro

Busselskab tager konkurrence med ro

0
SHARE

Jess Abildskou, der er direktør for busselskabet Abildskou A/S, som flere gange dagligt kører på ruten linie 888 mellem Aalborg og København, tager det nye initiativ fra Sterling med ophøjet ro.

Han siger til Stand By:

”Siden flyet blev opfundet, er folk jo ikke holdt op med at køre i bus. Der vil altid være et marked for bustransport. Det er et helt anderledes produkt med stop i andre byer undervejs, og vores passagerer bliver kørt ”lige til døren” i stedet for at havne i en lufthavn langt uden for centrum. Derudover kan vi altid garantere en fast lavpris, mens luftfartsselskabernes laveste priser som regel kun er til rådighed i et begrænset omfang”.

Jess Abildskou tror ikke på at Sterlings priser er rentable i det lange løb.

”Jeg spår, at Sterlings priser med tiden vil stige, i hvert fald hvis der skal tjenes penge,” siger han.

Skrevet af