Home Nyheder EU vil give alle 18-årige en togrejse i gave

EU vil give alle 18-årige en togrejse i gave

1
SHARE

interrailUnge europæere skal mere omkring mellem landene, tale med hinanden og blive bedre til at forstå hinanden. Derfor vil EU give alle en billet til en togrejse i Europa, når de fylder 18 år.

Der er tale om Interrailbilletter, som giver ubegrænset togrejse i Europa i tre uger. Det var det tyske medlem af EU-parlamentet Manfred Weber, der først bragte idéen på bane, men den har nu også vakt interesse i EU-Kommission, skriver jyllands-posten.dk.

”Kommissionen kan godt lide idéen. Vi beundrer ambitionsniveauet, og vi er klar til at udforske muligheden yderligere”, siger transportkommissær Violeta Bulc i en tale til parlamentet. ”Vi undersøger alle muligheder, der kan styrke mobiliteten hos de unge”.

Ifølge Manfred Weber vil togrejsen være et værktøj til at undgå populisme og fremmedhad og styrke forståelsen for det europæiske projekt.

Kommissæren medgiver, at det kan være en bekostelig affære. Der bliver solgt 300.000 Interrailbilletter årligt. En billet koster mellem 200 og 480 Euro.

1 COMMENT

  1. Var det mon ikke bedre om EU gik lige til sagens kerne og tilbød unge mennesker penge for at støtte den fortsatte, udemokratiske udvikling? For det er jo helt indlysende det, dette handler om.

    At en af det europæiske politbureaus medlemmer udtrykker sin og resten af slængets begejstring, kan ikke undre. Der er uendeligt langt fra de ufrivillige sponsorer og op til EUs uvalgte regering.

Comments are closed.