Home Nyheder En nat i historiske rammer

En nat i historiske rammer

0
SHARE

De har nu sluttet sig sammen i netværket Historiske Hoteller for at imødekomme en stigende international efterspørgsel på kvalitetsoplevelser i unikke rammer.

 

”Både danske og udenlandske feriegæster efterspørger i stigende grad autenticitet og charme i klassiske, romantiske rammer kombineret med udsøgte smagsoplevelser. Samtidig vægtes serviceniveauet højt af gæsterne. De historiske hoteller imødekommer den efterspørgsel”, fortæller VisitDenmarks funktionschef for oplevelsesnetværk og Marked Danmark Maria Haugaard Christensen.

 

Et af de historiske hoteller, der er med i sammenslutningen, er Hotel Frederiksminde ved Præstø Fjord, opført på et gammelt klosterområde med en historie, der strækker sig tilbage til 1400-tallet: 

”Vi har gennemført en totalrenovering, hvor alting er ført tilbage til den romantiske stil fra 1890-1910. Det giver en hel særlig atmosfære, som vi underbygger med mad og vin og personlig betjening”, fortæller hoteldirektør Silje Brenna.

 

Historiske Hoteller er startet på initiativ af VisitDenmark i fællesskab med Horesta, Danmarks Restauranter & Cafeer, Danske Slotte- og Herregårde samt Danske Kroer og Hoteller. Hotellerne have internationalt potentiale og en standard på linje med 4-stjernede hoteller eller højere. I Danmark vil ca. 30 overnatningssteder uden problemer leve op til kriterierne. Derudover kan yderligere 30 ved at forfine deres produkt kunne blive en del af netværket.

Skrevet af Flemming Juul