Home Nyheder En ekstra hotelstjerne i efterårsferien

En ekstra hotelstjerne i efterårsferien

0
SHARE

LuksuspoolHos Apollo solgte kategori 3 hotellerne bedst i sommerferien, mens kategori 4 er blevet et hit i efterårsferien.

De mange danskere, der vælger charterferie i skolernes efterårsferie, uge 42, ser ud til at have skruet op for kvalitetsønskerne.

”Hvis vi kigger isoleret på uge 42 sammenlignet med sommerferieugerne, så er der skruet op for standarden. Det er naturligt, for man kan faktisk få mere hotel for pengene i den uge end i sommerferieugerne, hvor rigtig mange danskere vælger at rejse,” siger Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

”Det er jo faktisk kun danskerne, der holder ferie i uge 42. Derfor er der ikke den samme efterspørgsel, som eksempelvis i uge 30. Har man samme budget til efterårsferien, som til sommerferien, vil man opleve, at man kan få bedre standard for de samme penge.”