Home Nyheder Emirates fortæller om bidrag til dansk økonomi

Emirates fortæller om bidrag til dansk økonomi

0
SHARE

emirates-airbus-A380-besætning-kabinepersonaleEmirates bidrager med over en halv milliard kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt, siger selskabet og henviser til en analyse fra Frontier Economics om ”Emirates’ socioøkonomiske effekt på den europæiske økonomi og også specifikt på den danske.”

Ifølge Frontier-rapporten understøtter Emirates daglige rute fra Dubai til København 860 jobs i Danmark. Det svarer, stadig ifølge rapporten, til over 640 millioner kroner til Danmarks samlede bruttonationalprodukt.

”København var vores første rute i Skandinavien i 2011. Siden har vi øget vores kapacitet på den daglige rute, og opererer i dag det største passagerfly fra Københavns Lufthavn med vores 777-300ER,” siger Teddy Zebitz, Area Manager Nordic Countries.

Ifølge Emirates-rapporten fra Frontier understøtter Emirates 85.100 jobs i EU, hvor Dubai-selskabet flyver til foreløbig 28 europæiske byer i 16 lande.

Med 140 fly i ordre er Emirates største køber af Airbus A380 dobbeltdækkeren og ansvarlig for 40 pct. af de samlede A380 ordrer.