Home Nyheder El-fare på Bakken

El-fare på Bakken

0
SHARE

DyrehavsbakkenBørn bør ikke færdes frit, lyder det fra el-installatører, der har tjekket el-installationerne på Dyrehavsbakken.

MetroExpress har bedt tre el-installatører om at gennemgå forlystelsesstedets el-installationer og det er resulteret i en advarsel fra indehaveren af Vestergaard Gruppen, autoriseret elinstallatør Gitte Vestergaard, der konkluderer, at børn ikke bør færdes frit her – det er simpelthen farligt, skriver avisen.dk.

På tre kvarter fandt elektrikerne 25 ulovlige og farlige installationer i børnehøjde. Det var blandt andet en løst dinglende stikdåse, der havde været fyldt med regnvand og en frit tilgængelig lampefatning, to steder med strømførende metal fra en lyskæde og løsthængende kabler med flere tusinde volt ved en vandrutsjebane.

Metallet i sammenførte elkabler var flere steder kun beskyttet med tape eller plastikposer.

”Generelt flyder kabler og kabeldåser uden at være fastgjorte”, siger Gitte Vestergaard.

Dorthe G. Rasmussen, vicekontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, siger, at styrelsen på baggrund af artiklen overvejer at besøge Bakken.

Bakkens direktør, Nils-Erik Winther, lover at få sikkerheden bragt i orden: ”Det bekymrer, hvis sikkerheden ikke er i orden. Vi får alt bragt i orden i løbet af få dage”.