Home Nyheder Egyptens flåde finder flyvrag

Egyptens flåde finder flyvrag

0
SHARE

EgyptAir-Airbus-A320-800x573Ifølge de egyptiske myndigheder, er vraget af det forsvundne fly fra EgyptAir blevet fundet tidligt i morges.

Ud over vragdele er der fundet ejendele fra nogle af 66 mennesker, som var ombord på flyet.

Vragdelene er fundet omkring 290 km nord for Egyptens havneby Alexandria, skriver ekstrabladet.dk.

Flyet forsvandt på sin rute fra Paris til Cairo mellem de græske øer og den egyptiske kyst tidligt torsdag morgen. Allerede i går oplyste EgyptAir, at vragdele fra flyet var blevet fundet, men det blev senere afvist af de græske myndigheder.

Både Egypten og Grækenland har sat fly og flådefartøjer ind i eftersøgningen. De får støtte af franske enheder, og USA har sendt et overvågningsfly for at hjælpe med operationen.