Home Nyheder Egypten vil bygge ny hovedstad

Egypten vil bygge ny hovedstad

0
SHARE

0021_Cairo_in_smog,_2010I Cairo har Egypten en hovedstad, som samtidig er en af verdens mest folkerige byer, men nu planlægges bygningen af en helt ny administrativ hovedstad.

Den 700 kvadratkilometer store by skal bygges mellem Cairo og Suezkanalen med plads til fem millioner indbyggere”, siger Egyptens boligminister Mustafa Kaml Madbuli, som har præsenteret planerne ved en konference i turistbyen Sharm el-Sheikh.

”Idéen til at bygge en ny by hænger sammen med vores viden om, at Cairos indbyggertal vil blive fordoblet de kommende 40 år”, siger han.

Omkring 20 millioner skønnes i dag at bo i Cairo. I 2050 beregnes tallet at runde de 40 millioner, skriver travelreport.se.

Han fortalte intet om, hvad en sådan ny storby ventes at ville koste, eller hvordan den skal finansieres, men flytningen af de mange offentlige institutioner skal ifølge planerne ske i løbet af en femårig periode og skønnes at koste i omegnen af 45 milliarder dollars.