Home Nyheder Fyringer i Sterling vil medføre millionkrav

Fyringer i Sterling vil medføre millionkrav

0
SHARE

Sterling skriver i et brev til samtlige 1600 ansatte, at hvis ikke de tidligere Maersk Air-piloter og Maersk Air kabine-ansatte ikke vil indgå i en fælles overenskomst med de tidligere Sterling-ansatte, vil det i sidste ende medføre afskedigelser.
Det seneste mæglingsmøde finder sted på onsdag, hvor piloterne fra Sterling og Maersk Air skal blive enige om en sammenlægning, så ledelsen kun har én fagforening at forhandle med. Og Sterlings ledelse har allerede besluttet, at det er den tidligere Sterling fagforening, de ønsker som forhandlingspart til foråret.
Hvis ikke de to fagforeninger lægges sammen, betyder det, at Sterling næste år skal forhandle med en fagforening, der repræsentere langt under halvdelen af personalet, idet der er dobbelt så mange Maersk Air piloter som Sterling piloter.
Heller ikke i kabinen, vil de tidligere Maersk Air-kabinefolk, med i en fælles Sterling overenskomst.
Truslen om fyringer vil medføre et sagsanlæg fra Maersk Airs fagforening. Fagforeningen siger, at hvis der sker fyringer blandt medlemmerne, vil det være i strid om loven om foreningsfrihed, og hver enkelt medarbejder vil kræve 24 måneders løn i erstatning. Samlet vil dette beløbe sig til en halv million kr. per ansat eller et krav til Sterling på 200 mio.kr. , hvis alle tidligere Maersk Air ansatte fyres.
Kommunikationsdirektør Niels Brix siger, at det er uacceptabelt, hvis en medarbejdergruppe sætter sig udenfor indflydelse. Det er ikke tid til lange diskussioner og voldgiftssager, der trækker planen om en fælles overenskomst yderligere i langdrag.
(Børsen 19.12.05)

Skrevet af