Home Nyheder Kraftigt resultatdyk hos Boeing

Kraftigt resultatdyk hos Boeing

0
SHARE

Amerikanske Boeing, der sidste år måtte se sig distanceret som verdens største flyproducent, fik i fjerde kvartal 2004 et nettoresultat på 186 mio. dollar (1,06 mia. kr.), hvor der i det tilsvarende kvartal året før var et overskud på 1,13 mia. dollar. Det er et fald på mere end 83 procent, og da omsætningen i samme periode er steget med 1,2 procent til 13,3 mia. dollar (75,9 mia. kr.) antyder resultatet et katastrofalt styrtdyk for koncernen.
Ifølge Boeing skyldes det kraftigt forringede resultat ekstraordinære omkostninger i forbindelse med afbrydelsen af produktionen af Boeing 717-modellen, ligesom en udskudt kontrakt med det amerikanske flyvevåben også har kostet dyrt.
Boeing iler dog også med en forklaring om, at koncernen venter en stigning i år på 20 procent i leverancerne af fly til den kommercielle lufttrafik på grund af den generelt stigende rejseaktivitet.
(Børsen.dk d. 03.02.2005)

Skrevet af