Home Nyheder Dansk Supermarked skal sælge SAS-billetter

Dansk Supermarked skal sælge SAS-billetter

0
SHARE

Der føres i øjeblikket intense forhandlinger mellem SAS og Dansk Supermarked, som kan ende med, at Bilka-, Føtex-, Netto-ejeren skal sælge flere tusinde flybilletter for det skandinaviske flyselskab. Netto har ved tidligere lejligheder allerede solgt billetter på ruten mellem København og Rønne for Danish Air Transport, og næste skridt kan altså blive en aftale med SAS.
Endnu er der intet konkret besluttet, som kan oplyses udadtil.
“Vi har ingen aktuelle planer om at handle med flybilletter. Når jeg siger aktuelle betyder det, at der ikke er flybilletter til salg om en uge, 14 dage eller en måned,” siger Henrik Libak, administrerende direktør for Føtex: Og fra informationskonsulent i SAS, Mikkel Nielsen lyder det: “vi kommer til at fortælle vidt og bredt om det, når vi er klar til det.” Han bekræfter ideen med salg gennem supermarkeder: “Vi er i gang med at finde en partner. Vi vil komme med noget, så vi kan distribuere vores produkter. Vi er ved at lave en aftale, som kan blive til noget næste år, og så kan vi også sige mere.”
(Børsen 02.12.2005)

Skrevet af