Home Nyheder Singapore Airlines afviser Qantas

Singapore Airlines afviser Qantas

0
SHARE

Singapore Airlines har afvist et frieri fra australske Qantas. Singapore Airlines vil ikke overveje en sammenslutning før den australske regering har lukket op for større frihed og mere konkurrence over Stillehavet på vejen fra Australien til USA.  Det var den australske premierminister John Howard, som luftede ideen for Singapores leder Lee Hsien Loong om at slutte Asiens to største og mest profitable flyselskaber sammen under Asia-Pacific Economic Co-operation topmødet i Sydkorea.

“Emnet har allerede været drøftet og debatteret ivrigt de sidste måneder,”  siger Singapore Airlines talsmand Stephen Forshaw. ” Vi har sagt hele tiden, at før en sammenslutning, skal der ske betydelige liberaliseringer. Ideen er forud for sin tid. Qantas og Singapore Airlines er konkurrenter. Det betyder at kunderne vinder, fordi de har en valgmulighed. Vi tror der er flere muligheder i at konkurrere, bl.a. på Australien – USA ruten,” siger Stephen Forshaw. Han tilføjer at Singapore Airlines i øjeblikket kun vil overveje samarbejde om bl.a. vedligehold.

I øjeblikket flyver kun United Airlines og Qantas på ruten Sydney – Los Angeles. Qantas kontrollerer 75 procent af markedet, som bidrager med 15 procent af selskabets overskud. Den australske regering overvejer i øjeblikket at give tilladelse til, at Singapore Airlines kan samle passagerer op i enten Melbourne eller Sydney på ruten til Los Angeles. Regeringen overvejer også, om man skal lempe restriktionerne for ejerskab i Qantas.

Skrevet af