Home Nyheder Dylov-familien tilbage ved roret i SCC

Dylov-familien tilbage ved roret i SCC

0
SHARE

Scandinavian Cruise Center har taget afsked med den hidtidige direktør, Merethe Gadeberg. Ny direktør er Per Dylov – mens hustruen Bodil er ny bestyrelsesformand i selskabet

 

Med Merethe Gadebergs exit tager ejerkreds og personale i Scandinavian Cruise Center afsked med den fjerde chef indenfor få år. Tidligere direktører i krydstogtsrejsebureauet er Torben Brink og Harald Rytz. Desuden har Michael Andersen i en periode været daglig leder af bureauet, med titel af salgsdirektør.

 

I en pressemeddelelse fra Christina Dylov, datter af den nye bestyrelsesformand, hedder det at Merete Gadeberg stopper ”af helbredsmæssige årsager”. Gadeberg afviser dog overfor Stand By, at hun fejler noget særligt.

– Jeg har i perioder haft et forhøjet blodtryk. Den slags er jo ofte stress relateret, og jeg brød mig ikke om at mit blodtryk røg i vejret søndag eftermiddag, forud for arbejdsugens begyndelse mandag morgen, siger hun til Stand By. Merethe Gadeberg tilføjer, at hun og familien Dylov er skiltes i fred og fordragelighed, og stadig er ”lige gode venner”.

 

Udover ægteparret Dylov bliver den fremtidige ledelse i SCC en såkaldt ”flad” model, hedder det i pressemeddelelsen. Ny administrationschef er Bodil Dylovs datter, Christina, mens Søren Kold er økonomichef og Henning Vinter er salgs- og produktionschef.

Skrevet af Christian Peschardt