Home Nyheder DSB-direktør tror fortsat på IC4

DSB-direktør tror fortsat på IC4

0
SHARE

800px-Ic4_kh_2008_07_08Inden for de kommende måneder vil en ekstern undersøgelse fælde dom over de skandaleramte togs fremtid, men hos DSB Vedligehold tror direktør Steen Schougaard på togets fremtid.

”Indtil der ligger en rapport forudsætter vi, at togsættene skal fortsætte med at køre – også til det formål, de i sin tid blev købt ind til”

”Vi har sat store projekter i bero, mens vi afventer rapportens konklusioner, men vi fortsætter med vores tekniske viden i DSB Vedligehold med, at rapporten kommer frem til, at vi skal køre videre”.

Han har mandag måttet meddele, at DSB ikke når at få godkendelse til, at IC4 kan køre med den sædvanlige topfart på 180 kilometer i timen i efteråret. Det skyldes en betingelse i kørselstilladelsen, efter et tog kørte forbi et stopsignal på grund af blade på skinnerne, skriver avisen.dk.

”Trafikstyrelsen opstillede nogle krav, så vi har udført en række tests på glatte skinner. Kompleksiteten i forløbet har haft en størrelse, så vi simpelthen ikke er nået helt i mål”.