Home Nyheder Dokumentation af Ryanairs lovbrud

Dokumentation af Ryanairs lovbrud

1
SHARE

Forbundet hævder, at man ligger inde med dokumentation på brud på intentionerne i det fælles europæiske regelsæt. Derfor kræver forbundet at de norske myndigheder vurderer lovligheden af Ryanairs praksis.

”De seneste ugers afsløringer omkring arbejdsforholdene hos den irske lavprisgigant overrasker ikke”, skriver formanden for Norsk Flygerforbund, Helge Anonsen.

“Ryanair har i længere tid tilbudt sine ansatte betingelser, som er lovstridige og ikke forenelige med et værdigt arbejdsliv. NF er gjort bekendt med turnusplaner som giver grund til at tro at det også omfatter måden, selskabet forholder sig til arbejds- og hviletidsbestemmelserne på. De fælles europæiske bestemmelser gælder for alle flyselskaber i EU/EØS-området og er udformet for at varetage passagerernes og de ansattes sikkerhed”, skriver Anonsen sammen med næstformanden i forbundet, Aleksander Wasland.

Ifølge NF overtræder Ryanair blandt andet bestemmelserne om base-tilknytning. Wasland og Anonsen har eksempler på, at personalemå bruge af deres lovbestemte hviletid for at nå frem til baser, som stadigt ændres fra land til land. En sådan praksis strider imod regelsættet og bidrager ikke til, at personalet kommer udhvilet på arbejde.

“Vi arbejder kontinuerligt, også i samarbejde med vores seriøse arbejdsgivere, for at få en effektiv og frem for alt sikker luftfart. Hvis Ryanair bevidst misbruger reglerne. undergraver det ikke bare de seriøse aktørers forretningsmuligheder, men også regelsættet, som skal varetage flysikkerheden,” skriver de to ledere.

Det er Moss Avis, der har sat fokus på arbejdsforholdene i Ryanair gennem en række artikler den seneste tid. Ryanairs kommunikationschef Stephen McNamara hævder, at avisen har viderebragt usande oplysninger.  Han siger, at de ansatte både har reguleret arbejdstid og sygelønsordning og at de er blandt de bedst betalte kabineansatte i Europa.


”Ryanair er et flyselskab med høje lønninger hvor vores folk bliver belønnet, hvis de er produktive”, skriver McNamara i en pressemeddelelse.

Skrevet af Flemming Juul

1 COMMENT

  1. Jeg blev for et år siden i anden forbindelse involveret i rekrutering af cabinepersonale for et andet selskab der skulle starte ny base op i storbritanien. ca. 80 % af de nye ansøgere/kursister var Ryanair medarbejdere der søgte væk på grund af arbejdsforholdene.

Comments are closed.