Home Nyheder DFDS går glip af 100 mio. ved skibssalg

DFDS går glip af 100 mio. ved skibssalg

0
SHARE

DFDS har solgt skibet Queen of Scandinavia for 175 mio. kr. til udenlandske ejere. Skibet overdrages til de nye ejere i næste måned, og indtægten skal bruges til at styrke kapitalgrundlaget i det stærkt underskudsgivende rederi.

 

Imidlertid havde DFDS forventet at skibssalget kunne indbringe næsten 100 mio. kr. mere. Ifølge den norske nyhedsside om søfart, trandewinds.no, havde DFDS-ledelsen sat næsen op efter en salgsindtægt på 270 mio. kr.  – men fik altså knap 100 mio. kr. mindre.

 

Queen of Scandinavia var, for år til bage, passagerrederiets stolthed, og har sejlet mellem Oslo og København. Senere sejlede det mellem Holland og England, og senest mellem Bergen og England, inden det til sidst måtte bruge som hotelskib.

 

DFDS offentliggjorde i dag et kvartalsunderskud på 195 mio.kr., hvilket er en markant forværring i forhold til sidste år, hvor rederiet tabte 58 mio. kr. i årets første tre måneder.

Skrevet af Christian Peschardt