Home Nyheder Det Skæve Tårn i Abu Dhabi

Det Skæve Tårn i Abu Dhabi

0
SHARE

Guiness rekordbog har kåret Abu Dhabis 160 meter høje ’Capital Gate’ til verdens skæveste menneskeskabte bygning, skriver Middle East Online.

Det er Abu Dhabi National Exhibitions Company (ADNEC) som har realiseret projektet med en bygning som hælder hele 18 grader. Til sammenligning har det skæve tårn i Pisa en hældning på bare 3,97 grader, mens kirketårnet i Suurhausen i Tyskland, som tidligere havde rekorden, lænede sig 5,19 grader til siden.

I modsætning til tårnene i Pisa og Suurhausen, er Capital Gate-bygningen bygget til at hælde med vilje.

”Det er en signaturbygning som taler for sig selv”, siger sheik Sultan Bin Tahnoon al Nahyan, som er formand for ADNEC.

Bygningen skal være indflytningsklar ved årsskiftet, og omtales dokumentaren ’Megastructures’ som sendes på National Geographics TV-program. Byggeriet skal blandt andet huse et 5-stjernet hotel og omkring 24.000 kvadratmeter med kontorlokaler.

Skrevet af Flemming Juul