Home Nyheder Der blev solgt færre vinterrejser

Der blev solgt færre vinterrejser

0
SHARE

Salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour vurderer, at den samlede charterbranche i indeværende vintersæson vil sælge omkring 470.000 ferierejser, hvor det tilsvarende tal for sidste år lå på 495.000, skriver business.dk.

 

Til gengæld mener han, at branchen har været forberedt på nedgangen, men alligevel har måttet yde betydelige rabatter på rejser i januar, mens udsigterne for forår og sommer er langt bedre.

 

Han nævner at rejserne til oversøiske destinationer, som for eksempel Thailand, er gået over forventning, mens det har været nødvendigt med rabatter på rejser til De kanariske Øer.

 

Hos spies venter direktør Jan Vendelbo, at branchen i år kommer til at sælge 10% færre vinterrejser end sidste år, men at man har været forberedt på det og har lagt færre rejser op.

 

Direktør Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureau Forening konstaterer, at salget af skirejser går godt, at salget af sommerrejser gåt strygende, mens salget til soldestinationer dene vinter har været dårligere end sidste år, selv om det er ved at rette sig nu.

Skrevet af Flemming Juul