Home Nyheder Demonstranter forsinker krydstogtskibe

Demonstranter forsinker krydstogtskibe

0
SHARE

venedigDemonstranter i små fartøjer og nogle svømmere i våddragter blokerede Canal Grande i Venedig på en ekstra travl krydstogtdag med 12 skibe, der ville sejle forbi Markuspladsen.

Normalt er der i gennemsnit to krydstogtskibe i turistbyen, så demonstranterne havde valgt dagen med omhu og sikrede, at skibene blev en time forsinket,

“Demonstrationen var en stor succes og nu håber vi, at regeringen vil følge stemningen op og sende krydstogtskibene ud af Venedigs lagune”, siger Silvio Testa, talsmand for demonstranterne.

Miljøminister Andrea Orlando sagde, at han næste måned vil foreslå en gradvis flytning af krydstogtskibene til Marghera, en fastlandshavn i lagunen, selv om man endnu ikke har besluttet sig for en alternativ rute.

Den italienske regering vedtog i marts sidste år et forbud mod skibe på over 40.000 tons indenfor to sømil fra Venedigs centrum. Imidlertid kan forbuddet først håndhæves, når der er fastlagt en alternativ rute til Venedigs havn, hvilket kan vare flere år.

“Tiden er inde til at træffe en hurtig beslutning. De store skibe skal væk så hurtigt som muligt”, siger Venedigs borgmester Giorgio Orsoni.
Demonstranterne er bekymrede over de store krydstogtskibes økologiske påvirkning og deres forurening, men samtidig lægger krydstogtskibene og deres gæster omkring 20% af Venedigs turistindtjening.