Home Nyheder Danskerne vil forsikre sig mod terror

Danskerne vil forsikre sig mod terror

0
SHARE

bombe i bruxelles lufthavnEfter terrorangrebene i Orlando, Paris og Bruxelles er de rejsende begyndt at tage nye hensyn, når de booker ferie.

Forsikringsselskabet Tryg har oplevet stigende interesse for, hvor godt kunderne er dækket, hvis de skulle blive berørt af terror på ferien: ”De ringer, når de planlægger ferie til en destination, hvor der har været terror, eller hvis de rejser til et land med uro. Antallet af opkald stiger lige efter et terrorangreb sted, hvis vores kunder har planlagt en rejse til det pågældende område”, siger talsmand hos Tryg, Tanja Frederiksen, til Ekstra Bladet.

Udenrigsministeriets chef for borgerservice Ole Egberg Mikkelsen kan nikke genkendende til bekymringen: ”Det er et billede, vi kan genkende. Vi får rigtig mange telefonopkald om sikkerheden på de destinationer. Og når der sker noget, kan vi se trafikken på vores hjemmeside stiger”, siger han.

Terror er ikke nødvendigvis noget, man kan planlægge sig udenom, fortsætter han. ”Der er mange lande tæt på Danmark, der også har høj terrorrisiko. Og vi kan desværre konstatere, at terror kan ramme overalt”.

”Terror er slet ikke årsag til flest skader og dødsfald blandt turister. Trafikken er et meget større problem”. ”Selv hvis uheldet er ude, skal danskerne ikke være så bekymrede omkring deres forsikring, for den helt almindelige rejseforsikring dækker det meste”, fortæller Tanja Frederiksen. ”I vores rejseforsikring har vi en ‘utryghedsdækning’, som træder i kraft ved naturkatastrofer og terror. Den dækker evakuering, afbestilling, transport- og bagageforsinkelser og krisehjælp, samt lægehjælp efter danske standarder. Hvis et offentligt

Det samme gælder for Topdanmark: ”Vi har ikke en særskilt terrorforsikring, men evakueringsdelen er en del af den almindelige rejseforsikring. Vi dækker til en vis grad tidlig hjemrejse eller afbestilling, hvis kunden føler sig utryg ved et rejsemål, som ikke frarådes af Udenrigsministeriet, siger Topdanmarks vicedirektør Jens Røpke.