Home Nyheder Dansk ø til salg for 56 millioner kroner

Dansk ø til salg for 56 millioner kroner

0
SHARE

info_om_flakfortetFlakfortet, som blev anlagt i 1916, er til salg for 56 millioner kroner. Ifølge Søren Heilersen, partner i ejendomsfirmaet Claus Borg & Partner, er her ’uanede anvendelsesmuligheder’.

”Det er et fort, som er totalt istandsat. Der er lavet kystsikring, lystbådehavnen er renoveret, der er konferencefaciliteter, restaurant med plads til over 200 og overnatningsmuligheder både i lejligheder og værelser”.

Svenske Malmökranen AB købte øen i 2001, har stået for renoveringen og har siden drevet øen med teambuilding, lystbådehavn og forskellige events, oplyser Ritzau.

”I princippet kan man erhverve øen til privat brug, men det kan også være en fond eller forening, som kan være interesseret”, siger han.

Fra 1916 til 1968 benyttede militæret fortet, som sammen med Middelgrundsfortet og Trekronerfortet tidligere var en del af Københavns søbefæstning.

I februar blev Middelgrundsfortet solgt for 20 millioner kroner til Det Danske Spejderkorps.