Home Nyheder Dansk direktør for svensk dyrepark

Dansk direktør for svensk dyrepark

0
SHARE
Kasper Schumacher
Kasper Schumacher

Den 1. oktober tiltræder Kasper Schumacher stillingen som direktør for Skånes Djurpark ved Höör i Skåne.

Han kommer fra en stilling som adm. direktør for Billetlugen og har desuden mange års erfaring fra flere ledende stillinger i Tivoli, København.

Skånes Djurpark er den største af sin art med nordiske dyr. I parken kan man opleve dyr, der lever eller har levet vildt i Norden bl.a. vildsvin, elg, bjørn, los og gråsæl, samt tamme dyr af gamle nordiske landracer. Dyreparken har mere end 85 forskellige arter.

Parken ejes af Lund Gruppen, som har drevet Skånes Djurpark siden januar i år. Gruppen har investeret over 20 millioner kroner i Skånes Djurpark, og i denne sæson har over 100.000 besøgt parken – en vækst på 15% i forhold til samme periode sidste år.