Home Nyheder Danfoss-chef skal rådgive Sønderborg Lufthavn

Danfoss-chef skal rådgive Sønderborg Lufthavn

1
SHARE
Lufthavnschef Anders Sørensen, Sønderborg.
Lufthavnschef Anders Sørensen, Sønderborg.

Storaktionær i Danfoss, Jørgen Mads Clausen, er ny formand for Sønderborg Lufthavns rådgivende organ. Sammen med andre erhvervsfolk skal han styrke samarbejdet mellem Danfoss-sponserede Alsie Express og SAS, skabe nye arbejdspladser og sikre stærk økonomi i lufthavnen.

Sidste år så Alsie Express, der flyver mellem Sønderborg og København, en stigning i passagertallet på 31%. For at sikre den positive udvikling har lufthavnschef Anders Sørensen sammensat et nyt ’advisory board’.

Formanden for det rådgivende organ er Jørgen Mads Clausen, der siger: ”Sønderborg Lufthavn er en uhyre vigtig brik i at sikre vækst, investeringer og kvalificeret arbejdskraft i vores område. Den er nærmeste lufthavn for næsten en million mennesker på begge sider af grænsen, og derfor rummer den også et meget stort potentiale. I Sønderborg Lufthavns advisory board bliver vores opgave at finde ud af, hvordan vi bedst kan udnytte potentialet og samtidig sikre de ca. 275 arbejdspladser, som lufthavnen og de luftfartsrelaterede virksomheder skaber.”

I Sønderborg Lufthavns advisory board får Jørgen Mads Clausen selskab af formanden for Sønderborg Vækstråd, Henrik Enderlein, Jesper Schack fra TeleBilling, Kristian Strand, Bitzer Group, Dirk Nikolajsen, IHK Flensborg, og Peter Riggelsen fra Rimeco Aabenraa.

”Jeg er glad for, at alle sagt ja til at være med til at løfte lufthavnen via advisory boardet. Vi skal mødes ca. fire gange om året. Ved flere lejligheder vil også politikere fra kommunen deltage, da Lufthavnen ejes af Sønderborg Kommune,” siger Anders Sørensen.

Et af de punkter, der står højt på dagsordenen, er at sikre et stærkt samarbejde mellem Alsie Express og SAS. I dag er det allerede muligt at tjekke bagagen ind i Sønderborg, flyve til København med Alsie Express, skifte fly og flyve videre ud i verden med SAS.

”Alsie Express og SAS er nærmest soulmates, når det kommer til service og komfort på rejsen. Vi skal sammen arbejde videre med kvalitet og service i alle led. F.eks. arbejdes der lige nu på, at man ikke længere skal have to forskellige billetter, når turen går videre ud i verden med SAS, men kun en enkelt hele vejen fra Sønderborg til slutdestinationen,” siger Anders Sørensen.

Advisory board også fokusere på at tiltrække flere luftfartsrelaterede virksomheder og dermed arbejdspladser til lufthavnen, opkvalificere de allerede eksisterende ruter og parrallelt udvikle nye, oplyser lufthavnen.

1 COMMENT

Comments are closed.