Home Nyheder Københavns turisme i vækst

Københavns turisme i vækst

0
SHARE

Hovedstadens turistorganisation, Wonderful Copenhagen, har netop foretaget en analyse af turismen i København, og den afslører bl.a., at turismen i hovedstaden voksede 11,7 pct. i de første 11 måneder af 2004. Ud af 11 andre europæiske storbyer kan kun Berlin og Barcelona hamle op med dette resultat.
VisitDenmarks beregninger viser, at turisterne i 2003 lagde 44,3 mia. kr. i Danmark, hvoraf de 15 mia. blev lagt i hovedstadsområdet. Derfor siger direktør i Wonderful Copenhagen, Lars Bernhard Jørgensen, at ”hovedstaden er Danmarks bedste kort, når det handler om at tiltrække turister.” Han peger dog også på, at konkurrencen fra andre europæiske storbyer er hård, og at der skal investeringer til, hvis Københavns skal beholde sin høje placering på listen over turisternes foretrukne europæiske storbyer. Den turisme, der følger i kølvandet på store internationale konferencer, er allerede presset i København. Til gengæld mener Lars Bernhard Jørgensen, at København har potentiale i forhold til at tiltrække internationale sports- og kulturbegivenheder.
(Børsen, 14/2)

Skrevet af