Home Nyheder Containerhotel i Valparaiso

Containerhotel i Valparaiso

0
SHARE

Valparaiso er Chiles vigtigste havneby og når skibe forlader havnen efterlader de udtjente containere, som kæmpemæssige metal-bjerge. I det historiske område Cerro Mariposas er etableret et bæredygtigt projekt for at få bugt med de efterladte skibscontainere.

I september åbnede WineBox Valparaiso – regionens første øko-hotel, som er bygget af genanvendte containere. Initiativtageren er new zealænderen Grant Phelps. Ambitionen med WineBox er at skabe et bæredygtigt alternativ til de traditionelle hoteller og forandre et fattigt kvarter til en turistattraktion.

”Vi synes det er godt, at vore jorden-rundt-reportere deler denne type nyheder med os. Meningen med Great News er bringe de små, men betydningsfulde nyheder, som ellers aldrig ville have nået folk i Skandinavien. Nyheden fra Valparaiso er med sin bæredygtighed noget, vi gerne vil slå et slag for”, siger Emmelie Johansson, markedschef hos Air France og KLM i Norden.

Navnet WineBox skyldes, at hotellet er selvforsynende indenfor vinproduktion. Produktionen sker i hotellets kælder og man forventer, at producere 42.000 flasker vin hvert år. Hotellet er sat sammen af 25 tiloversblevne containere, som man har forvandlet til farvestrålende hotelværelser med udsigt over Stillehavet. Hvert rum har sin helt egen historie, fordi containeren har rejst sin helt egen særlige rute i verden.

Indretningen og møblerne er lavet af materialer fra 3.000 træ-paller og rummene er isoleret med genanvendeligt avispapir.