Home Nyheder Charterbranchen dør ikke

Charterbranchen dør ikke

0
SHARE

Til gengæld konkluderer Lanvin, at ferierejsebranchen står overfor flere store udfordringer, men at den lever – også om 10 og 15 år. Han holdt et oplæg over sin forskning ved Star Tours årlige pressemøde i København.

 

”Vi indrømmer, at vi er blevet lidt trætte af den gamle sang fra Paludan, som indtil videre på ingen måde har fået ret i sine forudsigelser om branchen. Derfor inviterede vi en uafhængig og anerkendt svensk forsker, der har forsket meget i rejsemønstre og tendenser. De ting, han når frem til, er noget vi tager seriøst, og flere af punkterne er vi allerede i fuld gang med at udvikle”, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

 

Lanvin mener, at branchen ikke er i fare for at dø, men står overfor store udfordringer med at tilpasse sig de forandringer, der er på vej. Fem dominerende udviklinger på vej i befolkningen, og det er tendenser, som vil påvirke krav og ønsker til ferierejser de næste 10-15 år.

 

Det er krav om det ypperste indenfor service, og krav til individuelt tilpassede serviceformer. Og kunderne vil selv bestemme og lytter til hinanden i offline og online grupperinger. De vil kræve renhed og enkelhed – også i ferierejser. Kan være eksklusivt og dyrt, men skal være renset for unødig ståhej. De vil kræve det ægte, nære og autentiske og have, at der tages hensyn til miljø og omgivelser i alt – også ferierejser, hoteller, flyrejser, lokalsamfund mm.

 

”I TUI Nordic har vi ansat en person udelukkende til at udvikle en miljøvenlig virksomhed – hjemme som på rejsemålene. Vi har desuden gang i flere former for grupperinger, hvor kunderne skal forme og udvikle vores produkter og ydelser i samarbejde med os”, siger Birthe Madsen, adm. direktør i Star Tour.

 

Skrevet af Flemming Juul