Home Nyheder Kraftig salgsfremgang hos Bravo Tours

Kraftig salgsfremgang hos Bravo Tours

0
SHARE

Der er åbenbart ingen grænser for fremgangen for Bravo Tours. I december fortalte direktør Peder Hornshøj, at han forventede, at Bravo Tours ville øge salget fra 57.000 rejser i 2004 til 72.000 i 2005. ”Men allerede den 27. januar kunne vi konstatere, at vi har solgt mere end halvdelen af årets rejser. Det er naturligvis glædeligt, og vi gør alt for at efterkomme interessen” siger Peder Hornshøj.
Det fremadstormende danske charterbureau indsætter ekstra fly til Djerba, Tunesien, fra Billund fra den 13. februar, og antallet af rejser fra København til Tunesien øges fra starten af februar. Desuden indsættes større fly fra Billund til Tyrkiet fra påsken. ”Alle rejsemål sælger rigtigt godt. Ved opgørelsen den 27. januar havde vi solgt mere end dobbelt så mange sommerrejser som samme dato sidste år” konstaterer en glad Bravo-chef.

Skrevet af