Home Jobbørs Centrum Personale søger for kunde Project Manager til gruppe- og konferenceafdeling

Centrum Personale søger for kunde Project Manager til gruppe- og konferenceafdeling

0
SHARE

 


En stilling på 30-32 t/ugen, hvor du arrangerer gruppe- og konferenceprojekter i ind- og udland

Kan du håndtere gruppeprojekter fra A-Z til det meste af verden? Kan du lide stor variation i dine opgaver? Og vil du gerne være en del af et passioneret team?

Så vil vi gerne i dialog med dig; Vi søger en Project Manager til vores kunde i Storkøbenhavn. En virksomhed, der prioriterer kvalitet i sine ydelser, og den gode serviceorienterede dialog med kunderne. Virksomheden oplever vækst og henter mange, nye opgaver ind.

Gruppeprojekter fra A-Z:

Du arrangerer gruppe- og konferenceprojekter i ind- og udland. Du håndterer projektet gennem hele forløbet – fra opgaven kommer ind i bureauet, og idéudviklingen går i gang, til planlægningen og eksekveringen finder sted, og den sidste afregning er foretaget.
Der er tale om lette som tunge projekter. Det er således essentielt, at du kan lide at fordybe dig i opgaverne – helt ned i detaljen – tænke kreativt og tage hånd om projekterne fra A-Z.

Et team, hvor der ikke er langt fra idé til handling:

Du bliver en del af et team på 5 dedikerede kolleger, der har mange års rejse- og brancheerfaring. Alle brænder for at yde det bedste, så kundernes ønsker og forventninger bliver indfriet, og rejsen bliver en god oplevelse. Teamet har en hverdag med mange opgaver, men prioriterer at have det sjovt sammen.

Virksomheden har en flad organisationsstruktur. Her er der ikke langt fra idé til handling. Du vil opleve frihed under ansvar og tæt samarbejde med både kolleger og ledelse. I denne stilling er der rig mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din arbejdsdag.

Dine kvalifikationer:

  • Du har erfaring fra en lignende stilling
  • Du har indsigt i planlægning af komplicerede rejser til hele verden
  • Du kan forhandle aftaler, så du får de bedste betingelser
  • Du er rutineret bruger af Amadeus – fly og hotel
  • Du har kendskab til registreringssystemer, gerne eTouches eller cvent
  • Du kan begå dig på engelsk på forhandlingsniveau – i skrift og tale

Dine personlige egenskaber:

  • Du kan lide at drive dine egne projekter, lette som tunge, fra A-Z
  • Du stiller store krav til kvaliteten af dit arbejde og har øje for detaljen
  • Du kan lide den tætte dialog med kunden og leverer rigtig god service
  • Du har kendskab til og har selv besøgt mange rejsemål
  • Du trives med mange opgaver og er selvkørende
  • Du trives godt med frihed under ansvar
  • Du kan fordybe dig og formår samtidig at bevare overblikket i travle situationer

Virksomheden tilbyder: Gode personale- og lønforhold. Virksomheden tilbyder bl.a. frokostordning og en aktiv personaleforening.

Stillingen er på 30-32 timer – fordelt på ugens 5 dage, hvoraf 2-3 dage er til lukketid kl. 16:30.

Ansættelsesstart er snarest muligt, men virksomheden venter gerne på den rette medarbejder.

Hvis du vil videre:

Send din ansøgning mærket 2960-3216 HS som Word-fil til info@centrum-personale.dk

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Helle Sand på telefon 33 24 40 80.

Vi indkalder kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Se annoncen på Centrum Personales hjemmeside