Home Nyheder Carnival bestiller ni nye skibe

Carnival bestiller ni nye skibe

0
SHARE
Arnold Donald.
Arnold Donald.

Carnival Corporation har bekræftet sine planer om køb af ni ’new generation’ krydstogtskibe, som skal søsættes i perioden 2019 – 2022.

Byggekontrakterne, som også rummer optioner for ekstra skibe, er indgået med to anerkendte værfter, italienske Fincantieri, der skal bygge fem skibe i Monfalcone og Marghera og tyske Meyer Werft, der skal bygge fire af Carnival Corporations next-generation fartøjer i Papenburg i Tyskland og Turku i Finland.

Der er angiveligt tale om de mest effektive skibe i rederiets historie, og tanken er, at de skal betjene etablerede krydstogtmarkeder i Nordamerika og Europa, samt nye markeder i Asien. Hvert af skibene designes specielt til de brands, de skal sejle for.

President and chief executive Arnold Donald: “Vores mål er at overgå forventningerne hos vores gæster på alle vores skibe alle dage, og de nye skibe vil gøre dette meget lettere for os.

I år supplerer Carnival Corporation sin samlede flåde med to nye fartøjer, mens fire tages ud af drift. P&O Cruises UK søsatte Britannia tidligere i marts og senere på året vil AIDA Cruises modtage AIDAprima, som forventes at blive det hidtil mest teknisk avancerede og miljøvenlige krydstogtskib, som er bygget indtil nu.