Home Nyheder SAS-direktør erkender kommunikationsbrist

SAS-direktør erkender kommunikationsbrist

0
SHARE


”Ved at blive opsplittet i datterselskaber og have en chef, der taler til medarbejderne gennem medierne, får man ikke kommunikeret til dem, det er vigtigt at kommunikere til – medarbejderne”. Så klart indrømmer SAS Danmarks kommunikationsdirektør, Anne Boven-Nielsen, at flyselskabet har haft et internt kommunikationsproblem.

Udtalelsen faldt under et morgenmøde i PR-virksomheden GCI Mannov, og er refereret i Berlingske Tidende. Ifølge avisen udgjorde den magelfulde interne kommunikation i flyselskabet det største troværdighedsproblem for SAS.

“Vi har målt behovet hos medarbejderne. De har brug for at høre mere om virksomhedens mål og resultater. Og de har behov for, at ledelsen kommunikerer ud til medarbejderne,” siger hun, ifølge avisen. SAS har,  for at forbedre situationen, lanceret et internt medarbejderblad, Radar, der stiller kritiske spørgsmål til ledelsen i flyselskabet, og man bruger desuden i langt større udstrækning videokommunikation.

Boven-Nielsen forklarer den mangelfulde interne kommunikation med, at den er en særlig udfordring for et selskab som SAS, hvor størstedelen af arbejdsstyrken ikke befinder sig på en stationær arbejdsplads, men derimod i luften det meste af arbejdstiden.

Skrevet af