Home Nyheder SAS forstærker samarbejde med Air China

SAS forstærker samarbejde med Air China

0
SHARE

SAS har forstærket sit samarbejde med alliancepartneren Air China, Kinas største flyselskab. Ifølge direktør for SAS Intercon, Lars Lindgren, starter selskaberne code share den 1. april, og fra samme dato er der indledt et fragtsamarbejde på både Beijing og Shanghai. Samarbejdet indebærer endvidere mulighed for, at passagerer med SAS Eurobonus fremover kan optjene points på hele Air Chinas rutenetværk.

Samarbejdet med Air China kommer efter nogle års tilbageholdenhed, hvor SAS’ ærkerival i Norden, Finnair, har haft en massiv vækst i rutenettet på Fjernøsten. Finnair meldte for nyligt ud, at satsningen har været så stor en succes, at man nu udvider flåden af langrutefly for at kunne følge med.

Til den svenske avis Dagens Industri siger Lars Lindgren, at trafikken til Kina vokser op mod 20 % om året, og at SAS af samme årsag har åbnet en ny rute mellem Stockholm og Beijing ved sommerprogrammets start den 25. marts i år.

Skrevet af