Home Nyheder Bravo Tours supplerer med krydstogter

Bravo Tours supplerer med krydstogter

0
SHARE

MSC_Armonia_in_the_Bay_of_KotorBravo Tours, der har Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote, Fuerteventura og Madeira på programmet, udvider nu med krydstogter mellem øerne og feriesteder på det afrikanske fastland.

”I samarbejde med MSC Cruises har vi fra 29. november afrejse hver uge fra Billund og København til Gran Canaria, hvorfra der på skift er to ruter til havs”, siger adm. direktør, Peder Hornshøj.

MSC Armonia forlænges og moderniseres inden første krydstogt og får plads til 2.680 passagerer. Skibet lægger hver dag i løbet af det ugelange togt til i en ny havn.

Når skibet er til søs kan man koble af ved poolen, være aktiv i fitnesscentret, spise godt og se et nyt show hver dag. De yngste passagerer har eget vandområde og i børneklubben, der er lavet i samarbejde med Lego.

Begge krydstogter starter i Las Palmas på Cran Canaria, Det ene har Puerto del Rosario på Fuerteventura, Funchal på Madeira, Santa Cruz de La Palma og Santa Cruz de Tenerife som anløbshavne; mens det andet krydstogt anløber Casablanca og Agadir i Marokko, Arrecife på Lanzarote og Santa Cruz på Tenerife.