Home Nyheder Boligudlejning til turister er ulovligt

Boligudlejning til turister er ulovligt

5
SHARE

lejlighedDer kræves kommunal tilladelse for at stille sin private lejlighed til rådighed for udlejning til turister.

Flere hjemmesider – for eksempel Airbnb.com – er udlejningsbaser for private boliger til udenlandske turister, men udlejerne bryder lejeloven, når de tjener penge på at have turister boende, lyder det både fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og fra Lejernes Landsorganisation skriver MetroXpress.

På Airbnb.com er der for tiden 4.200 private boliger i København til udlejning.

”Formelt er det i strid med boligreguleringsloven, hvis man udlejer til ferie-formål eller midlertidig brug. Lejlighederne må ikke bruges til andet end helårsbeboelse uden samtykke fra kommunalbestyrelsen”, siger fuldmægtig Nils Hein fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som bakkes op af cheføkonom Jesper Larsen fra LLO.

Hos Airbnb.com er man uforstående overfor tolkningen af loven: ”Airbnb hjælper folk til at at leje deres hjem ud til rejsende, der leder efter unikke overnatningsmuligheder. Reglerne på området er uklare, siger Kim Rubey, kommunikationschef for Airbnb.

5 COMMENTS

  1. Hvis dette også gælder ejerlejligheder og egen boliger, så er de noget galt med loven og reglerne, jeg kan til en vis grad forstå det juridiske med lejeboliger og andelsboliger, som jo ikke er ejede af beboeren?

  2. Gælder dette uanset om der er tale om en hel lejlighed eller et værelse som udlejes mens man selv fortsat bor i lejligheden? Forhåbentlig får det ikke nogle emsige embedsmænd til at starte en “heksejagt” som vil være en entydigt signal tll udenlandske turister om at hvis man besøger Danmark har man altså venligst at bo på dyre til meget dyre hoteller eller blive væk hvis man ikke kan/vil det. Har Danmarks turisme råd til det?

    • næe det vil jeg heller ikke mene at vi har- men flueknepperi har alle dage været dagens ret i DK- alt imens vi smider penge ud af landet en masse, men en udlejling af et værelse er pludseligt en stor forbrydelse…

  3. Metroxpres har misinformeret , kriminaliseret store dele af befolkningen med deres “afsløring” Det må være på sin plads med en undskyldning på forsiden til de 4200 familier der blev hængt ud, og konsekvenser taget over for LLO, ministeriet og journalisten der gik blindt efter sin “forside afsløring” Overskriften skal være : røde øre på mange niveauer.

  4. Det er helt korrekt når Metroexpress skriver at som udgangspunkt er Bed and Breakfast ikke lovligt i Danmark.
    Det fremgår helt klart og tydeligt af Østre Landsrets Dom af 25. Juni 2004, at Bed and Breakfast anses som erhvervsmæssig udlejning og derfor er i strid med Lejeloven.
    Jeg skal ikke kunne udelukke, at såfremt man bor i eget hus og foretager den pågældende udlejning i begrænset omfang har mulighed for at leje ud men det er jo ikke ligefrem det Airbnb opfordrer til og formidler.

Comments are closed.