Home Nyheder Boeing samler sin nye 787-10 Dreamliner

Boeing samler sin nye 787-10 Dreamliner

0
SHARE
Den første B787-10 samles på Boeings North Charleston, South Carolina samlefabrik.
Den første B787-10 samles på Boeings North Charleston, South Carolina samlefabrik.

Den store amerikanske flyproducent er gået i gang med samlingen af selskabets første Boeing 787-10, der er den tredje og største version af Boeings Dreamliner.

“Den første B787-10 samles på Boeings samlefabrik i South Carolina, hvor alle større sektioner føjes sammen og alle indvendige og udvendige komponenter monteres og produktionstests sættes i gang”, lyder det fra Boeing.

Samtidig bekræfter Rolls-Royce at den nye Trent 1000 TEN motor er klar til det første testfly, som ventes næste år. Motoren er tidligere testet i en mindre variant af Dreamlineren og afprøvet i B747 testfaciliteterne i Arizona.

Boeing 787-10 bliver 5,5 meter længere end B787-9. Første levering ventes af United Ailines i 2018. Den version udrustes med GE Aviation GEnx-1B motorer.

Boeing 787-10 er for 95% vedkommende identisk med B787-9, mens de flere sæder vil forbedre økonomien pr sæde med 25%.

Ni kunder har indtil nu bestilt 154 Boeing 787-10 Dreamliner oplyser fabrikken.