Home Nyheder Billetløs rejsende skylder DSB 630.000 kroner

Billetløs rejsende skylder DSB 630.000 kroner

0
SHARE

enmandsbetjent togEn 22-årig mand fra Slagelse er netop er blevet sigtet for konsekvent at rejse med toget uden billet. Han har tilsyneladende brugt de mange togture til at komme på arbejde. Han risikerer fængsel i op til et halvt år.

843 gange er han taget for at rejse uden billet de seneste fire år, og da han ikke har betalt en eneste af dem, har politiet sigtet ham med et erstatningskrav på omkring 630.000 kroner, oplyser politikommissær Jens Christiansen fra Slagelse Lokalpoliti, til TV2.

Manden er sigtet for at overtræde straffelovens §298, der handler om at tilsnige sig adgang til offentlig befordring uden erlæggelse af den fastsatte betaling.

Under afhøring hos lokalpolitiet fortalte han, at han har svært ved at betale. Han bor i Slagelse, men har især benyttet toget til hovedstadsområdet.

Den 22-årige mand har bopæl i Slagelse, men har ifølge Jens Christiansen fortrinsvis transporteret sig til sin arbejdsplads i hovedstadsområdet.

Aske Wieth-Knudsen, chef for forretningsudvikling hos DSB siger, at det ikke er første gang, at der er sådan en sag: ”Der er enkelte, som har stor gæld til os”.