Home Nyheder Berlin suger turister til

Berlin suger turister til

0
SHARE

berlinBerlin Tourismus tal for første halvår viser stærk vækst i antallet af internationale gæster. 8,5% flere udlændinge overnattede i den tyske hovedstad end i samme periode sidste år.

Godt 5,8 millioner gæster besøgte Berlin i årets første seks måneder – en vækst på 4,9% – og havde 13,8 millioner overnatninger – et plus på 4,8%.

Cornelia Yzer, Berlins Senator for økonomi, teknologi og research: “Berlin har igen sat turismerekord for første halvdel af 2015 og er dermed en af verdens hurtigst voksende byer indenfor turisme”.

Burkhard Kieker, CEO for VisitBerlin: “Vi oplever overbevisende besøgstal ikke mindst fra Asien og Brasilien”.

Overnatninger fra flere asiatiske lande og Israel steg voldsomt. Fra Kina var væksten 30%. fra Israel 24,7%, og fra Sydkorea 44,6%. Gæsterne fra Brasilien og USA øgede deres antal overnatninger med henholdsvis 27,7% og 16%.